palmer

Boligindretning California Style

123

Det er svært at beskrive californisk stil med få ord. Men måske er det lettest bare at sige: Havet. Californien har en meget distinkt stil, når det kommer til boligindretning. Det er en udsøgende og sofistikeret stil, der sammensætter elementer fra forskellige steder og måske endda tider.

Kan man sige en ting om californisk boligindretning, så er det nemlig, at den er tidløs og afslappet. Og hvem vil ikke gerne indrette deres hjem, så det emmer af boho-chic feriestemning og sand mellem tæerne? Her får du et par tips til den eklektiske indretningsstil.

Det tidsløse west-coast design

Palm Springs palmetræer, Malibus surfere og Los Angeles’ big city life. Det hele bliver blandet sammen til et fantastisk tidløs design, der simpelthen skriger West Coast.

Her i Danmark er der mange holdninger til, hvordan vi indretter vores bolig: Det skal være low-key, minimalistisk og helst lidt gråt eller beige. I Californien er det åbensindede folk derimod rigtig gode til at lukke solen ind. Og derfor skal der også helst dufte lidt gyldent i dit hjem – og måske lidt af salt havvand.

Spørgsmålet er i virkeligheden, hvor du gerne vil bruge din tid. Er det indelukket i regnvejr under dynen? Eller er det ude på terrassen, hvor alting blomstrer og inspirerer til et langt, levet liv? Ja, du svarer nok det sidste, og tænker, at det i Danmark regner alt for mange dage ud af 365.

Ikke desto mindre har vi en fantastisk lys og varm sommersæson, som bare kalder på California Style boligindretning.

California boligelementer

Lad os break it down. I Californien er det helt store fokus på terrassen og udendørsarealer. Samtidig er der også et vist drama over det med buede indgange, søjler og lofter med bjælker af mørkt træ. Terrakottapotter er også et fuldstændig uundgåeligt element ligesom udendørs belysning også er det.

Inde i selve hjemmet er man ikke bange for farver. Fliser i livlige farver og mønstre giver glæde og tiltrækker opmærksom til rum som køkkenet og badeværelset.

Små tips til din boligindretning California Style

Når du skal indrette din bolig på californisk vis, så skal du forestille dig, hvordan der skal se ud omkring dig, når du sidder på terrassen og læser en bog eller scroller Digital News på din iPad.

terrasse

Og i vintertiden, hvordan det tæppe, der holder dig varm foran fjernsynet eller strikketøjet skal se ud. Svaret til denne lyder på forhånd: farverigt og mønstret.

Søger du hints af den californiske breezy livsstil, så gå efter farver, der minder dig om havet: Alt fra turkis til mørkeblå og måske et hint af flaskegrøn.

Stilen handler også meget om lysindfald, så sørg for at du får godt med lys ind i de rum, hvor du opholder dig mest. Skal du alligevel male om, er det oplagt at vælge en sandfarve eller hvidlig beige, da disse toner reflekterer lyset effektivt.

Hvis du har plads til en terrakottakrukke eller halvtreds, så er du også allerede godt på vej sammen med stakke af bøger, lette planter, elementer af træ og selvfølgelig skaller fra havet. Kan man ikke komme til Californien, så må man jo skabe et lille Californien derhjemme.