Paragliding

Når rejsen til Californien må vente – find aktiviteter i Danmark

123

I disse tider, hvor mange rejser aflyses, må drømmerejsen til Californien også vente. Men heldigvis byder Danmark og den danske natur på rig mulighed for en aktiv ferie. Find inspiration til udendørsaktiviteter i Danmark på e-news.dk, og planlæg en ny drømmeferie med både hygge og action.

vandretur

Test dine egne – og kammeraternes – grænser

Hvis der skal fart over feltet i jeres ferie, kan I opsøge ét af de mange steder i Danmark, der tilbyder paragliding eller faldskærmsudspring. Her kan I være sikre på at få udfordret jeres egne og hinandens grænser og få et ordentligt adrenalinsus. Det behøver ikke at være kedeligt at holde ferie i Danmark. Med lidt research og planlægning kan I sagtens få en oplevelse for livet. 

Hvis I havde set frem til at surfe i Californien, er ’Cold Hawaii’ i Klitmøller en mulighed for at få vand under brættet, selvom I må blive i Danmark. Her er gode bølger, og nybegyndere kan selvfølgelig få den nødvendige træning af garvede instruktører. Så lad ikke rejserestriktionerne sætte en stopper for jeres surfereventyr, find alle jeres favoritaktiviteter uden at forlade landet.   

cykeltur

Hyggelige udendørsaktiviteter 

Selv hvis ferien skal lidt mere ned i gear, er der stadig masser af udendørsaktiviteter at vælge imellem. Danmark er fuld af smukke vandre- og cykelruter, både til hyggeture og til dem, der vil have sved på panden. For de sejeste vandrere, er der overnatningsmuligheder, så man kan gå i mange dage. Kystområderne og alle de danske småøer giver også rig mulighed for at udforske Danmark fra vandsiden. Lej en båd og sejl langs kysten eller planlæg en tur fra ø til ø. Der er mange dejlige strande i Danmark, hvor man næsten kan glemme, at man ikke er rejst sydpå.

Undervejs på turen kan I planlægge besøg ved nogle af de mange historiske pejlemærker i Danmark. Læg vejen forbi Det Gamle Jelling eller Dybbølmølle og mærk historiens vingesus på vandreturen. Der findes også en lang række frilandsmuseer, hvor man kan få sine kulturelle behov dækket, mens man stadig opholder sig udendørs. Så planlæg allerede nu din ferie i Danmark og udforsk landet fra nye vinkler.