vejret

Vejret i Californien

123

Længes du efter lyden af havets bølger, der slår mod kysten eller de lune aftener med bare tæer og et glas koldt hvidhvin? Så er Californien det rette sted for dig… Men hvordan er det nu lige med vejret i den vestkystlige stat?

Hvornår er det bedst at besøge Californien?

Californien er kendt som en lun stat med godt vejr meget af året. Strandene i Californien er velbesøgte, og de californiske hvidvine ryger ned, som var det saftevand, men skyldes det vejret?

Selvom Californien har det væsentligt varmere hele året rundt, end vi har det i Danmark, så er der forskel på sæsonerne – også når det kommer til nedbør.

Nedenfor får du en overblik over hvordan de californiske sæsoner er, delt op som vi gør det i Danmark.

Forår – marts, april, maj

I forårsperioden er der i det meste af Californien et mildt og lunt vejr. Her kan være dage med megen nedbør, og der kan være dage, som er dømt til at blive brugt på stranden. Jo nærmere du kommer sommer, jo mere stabilt vil vejret blive. I forårssæsonen er der moderate chancer for nedbør.

  • San Francisco – ca. 18 grader
  • Los Angeles – ca. 19 grader
  • San Diego – ca. 21 grader
  • Yosemite Village – ca. 10 grader.

Sommer – juni, juli, august

I sommerperioden er det meste af Californien varmt. Her vil de fleste dage være solskinsbelagte og med mindre risiko for nedbør end i foråret. I kystbyerne er der typisk lidt køligere, end der er ved byerne inde i landet. Dette skyldes vinden ude fra Stillehavet. I nationalparkerne, såsom Sequoia og Yosemite, kan der blive meget varmt i sommermånederne.

  • San Francisco – ca. 22 grader
  • Los Angeles – ca. 24 grader
  • San Diego – ca. 27 grader
  • Yosemite Village – ca. 25 grader.

Efterår – september, oktober, november

I løbet af efteråret i Californien begynder varmen at aftage. I september kan det stadig føles som sommer, mens der bliver køligere og vådere vejr, jo tættere du kommer på vintermånederne. Vejret i disse måneder kan variere meget, men som tommelfingerregel er der lunt.

  • San Francisco – ca. 21 grader
  • Los Angeles – ca. 23 grader
  • San Diego – ca. 24 grader
  • Yosemite Village – ca. 15 grader.

Vinter – december, januar, februar

I vintermånederne i Californien er der den største mængde nedbør. Nedbørsmængden varierer meget fra destination til destination. Temperaturen styrtdykker på nogle destinationer, såsom i Yosemite, hvor der kan blive 40 grader om sommeren, men forstvejr om vinteren. I sydlige byer, såsom Los Angeles og San Diego, kan du tage på ferie i februar måned og være heldig at have 25 graders varme om dagen.

  • San Francisco – ca. 15 grader
  • Los Angeles – ca. 18 grader
  • San Diego – ca. 19 grader
  • Yosemite Village – ca. 5 grader.

Vejret i Californien kan altså svinge en del, især fra sæson til sæson og fra destination til destination. Det sikreste tidspunkt at rejse hertil, for solskinsvejr, er overvejende fra april til september måned.